tirsdag den 29. januar 2013

Opskriften på flødeboller

Lavede jo flødeboller i weekenden. MUMS...
De forsvandt på mystisk vis meget hurtigt (halvdelen var til en veninde)


Flødebollebunde ca 15-20 stk. alt efter størrelse

Ingredienser:
110 g mel
  60 g Smør
  40 g sukker
  ½  Spsk vand

Mel og margarine smuldres og blandes med sukkeret.
Tilsæt vandet for at få dejen til at hænge sammen, og ælt godt.
Rul dejen ud, og stik bundene ud med glas eller udstikker. (personligt synes jeg ikke flødebollerne skal laves for store. men det er jo en smagssag)

De skal bages 8-10 min ved 200 grader (midterst i ovnen)


Opskriften på skummet er fra Odense Marcipan.

Jeg halverede mængden ift. opskriften fra Odense Marcipan, da jeg syntes det blev lige voldsomt nok at lave så mange flødeboller.

Ingredienser
150 g sukker
½ dl vand
150 g past. æggehvider

Vand og sukker bringes op og koge og skal koge ca 2 min. (sukkerlagen er klar når den er let gylden i kanten)
Æggehviderne piskes let, og sukkerlagen tilsættes langsomt (den skal ikke køle af inden)
Det hele piskes i ca 15 min, (det skal være sådan at toppene bliver stående)

Guffet sprøjtes ud på de afkølede bunde, og sættes så i ovene i ca 5 min. ved 180 grader.
På den måde får guffet en fast overflade, og bliver nemmere at overtrække med chokolade :)

Smelt va 200 g chokolade.
Jeg synes den nemmeste måde at overtrække med chokoladen var at sætte flødebollen på en palet, som holdes over den smeltede chokolade.
Tag en ske og hæld chokolade over flødebollen. Fordel chokoladen med en madpensel.

Sæt endelig ikke flødebollerne for tidligt i køleskabet, Chokoladen skal være helt tør :D





Ingen kommentarer:

Send en kommentar