onsdag den 16. januar 2013

Utålmodig....

Denne blog skal både bruges til at rydde op omkring mig, men helt klart også inden i mig. Den skal bruges til at komme ud med nogle af de ting, som fylder i hovedet, men som ikke altid er så nemme at snakke om.
Derfor vil bloggen også komme til at handle meget om vores drøm om at udvide familien.
For os betyder det fertilitetsbehandling.


Min mand og jeg er desværre ikke så gode til at lave børn selv (vi fik også hjælp til nr. 1)

Så da vi 24.10.2012 stod med en positiv graviditetstest, efter første behandlingsforsøg (IUI) kunne vi ikke være mere lykkelige.

Desværre var glæden alt for kort.
for den 14.12.2012, begyndte jeg at bløde en lille smule, blev selvfølgelig mega nervøs, og kontaktede lægen.
Lægen var dog ikke bekymret, da jeg ikke blødte ret meget. Og lægen ville ikke sende mig til en skanning.

Jeg kunne bare mærke at der var noget helt galt, og jeg blev nødt til at få ro i mit sind, så jeg ringede til en skanningsklinik. Hun var SÅ sød. For de havde godt nok ikke nogle tider, men alligevel fik hun presset mig ind.

Så mig afsted til skanning. Desværre viste skanningen at vores lille mirakel var gået til. og havde været dødt i 3 uger!!!!!! Hun troede dog ikke at blødningen var begyndende abort, da jeg kun blødte MEGET lidt.

Så jeg blev sendt videre til sygehuset, hvor jeg blev skannet igen, og vi snakkede om mulighederne for at få det fjernet.

Tanken om en medicinsk abort kunne jeg bare mærke skræmte mig HELT vildt. og lægen fortalte at 25 % af medicinske aborter alligevel ender i en udskrabning.
Jeg fik heldigvis lov til at få en udskrabning, da lægen godt kunne mærke på mig at jeg slet ikke havde det godt med den anden mulighed.

Valget betød dog også at vi skulle vente til mandag med udskrabningen, og lægen fortalte at der var en risiko for at det kunne blive skubbet til tirsdag hvis der kom meget akut ind i løbet af weekenden!!

Det var nok en af de længste weekender i mit liv. For jeg følte mig ikke mindre gravid. Men jeg viste jo at det egentlig var slut.

Mandag, møder jeg fastende ind på sygehuset, som aftalt. Men vi får hurtigt afvide at det først bliver i tirsdag jeg kan få udskrabningen. Men vi får klaret alle forundersøgelser/samtaler, så vi er helt klar når vi kommer ind tirsdag.

Tirsdag skal vi møde på sygehuset kl 13. og vi kommer til med det samme. kun 30 min. efter at jeg er kørt ned på operationsstuen er jeg tilbage ved min dejlige mand igen. Lettet over at det endelig er overstået, og samtidig helt tom inden i.

Heldigvis har jeg en fantastisk mand, som har været der 200% for mig. Så kom rimelig hurtigt ovenpå igen.

Det der er sværest lige nu er spørgsmålet: HVORNÅR BLIVER DET SÅ???

Vi har fået grønt lys fra klinikken til at gå igang igen lige så snart jeg får mens. Men der kan gå op til 2 mdr!!!! den første mdr. er gået nu.. og vi venter stadig. MEGET utålmodigt.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar